Sociale medier:

Instagram Facebook YouTube Twitter Snapchat

Håndbold

Bliv skarp til håndbold på Hald Ege Efterskole! Både for piger og drenge.

Håndboldlinjen på Hald Ege Efterskole er for både piger og drenge og for dig, der klar til et år med masser af håndbold og stor lyst til god, intens træning.

På håndboldlinjen bliver du trænet på allerhøjeste niveau af både skolens håndboldundervisere og Viborg HK’s egne trænere og ligaspillere. Det faste trænerteam omkring håndboldlinjen er:

  • Ann Grete Nørgaard
  • Susanne Munk Wilbek
  • Lars Hansen
  • Dennis Pedersen

 

Du vil modtage håndboldundervisning i 8 lektioner om ugen – dels i Viborg HK og i vores egen håndboldhal. Du kommer til at leve et liv som semi-proffesionel håndboldspiller, og samtidig får du de dejlige oplevelser, som fællesskabet på en efterskole kan give.

På efterskolen trænes der meget individuelt modsat klubdelen, hvor der er fokus på holdet. Vi tager udgangspunkt i samtaler med dig og analyser af dit spil, hvorefter vi sætter mål op for dig, som vi i fællesskab arbejder hen imod.

Du har mulighed for at blive matchet på netop dit niveau ved at spille klubhåndbold i Viborg HK. Træningen tilrettelægges sådan, at du både kan passe din håndboldtræning og få fuld udbytte af dit efterskoleophold og din skolegang. Du kan også spille i din hjemklub eller i anden klub. Vi hjælper selvfølgelig med at finde det rette for dig.

Vi ser derfor dit ophold her som starten på en proces, hvor du forsøger at drive dit håndboldspil så langt som muligt med det potentiale, du har.

Undervisningen på håndboldlinjen sker gennem fysisk træning, individuel coaching og masser af individuel teknisk træning med video.

At dette lykkes, kræver masser af lyst til at træne og et smil på læben, når det er hårdt :-)

Håndboldlinje - Hald Ege Efterskole

Fysioterapi

Træning på højt og intensivt niveau kræver en god fysik. Derfor har du på efterskolens idrætsgrene mulighed for at komme til fysioterapeut. Det gør, at mange småskader kan tages i opløbet, og at skadede spillere får et optimalt genoptræningsforløb.

Undervejs, og inden du genoptager din aktivitet, gennemgår du flere fysiske tests, så vi sikrer en god start. Skolens fysioterapeut er Susanne Wilbek.

Faciliteter

Udover vores egen hal har vi til skolestart 2015 helt nyt fitnesslokale klar, der har det hele. Derudover råder vi over egen beachbane, der flittigt bruges om sommeren. Altså er der rig mulighed for masser af selvtræning.

Turneringer med Hald Ege Efterskole

Vi deltager i en træningsturnering med andre efterskoler. Derudover deltager vi ved ØM og DM for efterskoler. I 2012 var pigerne så heldige at vinde DM.

Er du interesseret i vores håndboldlinje?

Kom på besøg hos os!

Dans

Læs mere

Film

Læs mere

Fodbold

Læs mere

Håndbold

Læs mere

Mountainbike

Læs mere

Xterra

Læs mere
Snapchat