Har du lyst til at arbejde med musik, teater og drama? Har du mod på – og lyst til – at udfordre dig selv? Har du lyst til at vise andre, hvad du kan?
Så er Rytmer & Rampelys måske noget for dig! Vi arbejder f.eks. med:
sammenspil
sang
dans
rytmelære
teatersport
performance
teaterforestilling
dogmeteater
teaterhistorie
meget mere
Udover at arbejde på skolen med vores egne aktiviteter, ønsker vi at give dig nogle gode
teater - og musikoplevelser med det formål at give dig inspiration. Vores mål er, at vi i løbet af året får tilstrækkeligt materiale til at sammenstykke en større forestilling, hvor Rytmer & Rampelys kommer på
turné.

Linjens undervisere er
Torben Svendsen og
Charlotte Rebsdorf. Skolen råder over
to nye musiklokaler og et moderne lydstudie. Her er der mulighed for rytmisk sammenspil af enhver slags, både kopinumre men også gerne egne kompositioner. Studiet giver mulighed for professionel indspilning af jeres eget materiale – også computerbaseret musik.
Dramalokalet på skolen er nyt og en ”blackbox”, der giver mulighed for eksperimenter med bl.a. sceneopbygning og koreografi. Skolen råder over en større udklædningsgarderobe, som bruges flittigt i dramaundervisningen!
På Rytmer & Rampelys lærer du at samarbejde, og du kan måske skabe en opsætning af dit eget skuespil eller udvikle din musikalske kunnen i bandsammenspil. Korsang og rytmisk dans – som fx stomp, hip hop og funk – indgår som fællesaktiviteter.