|
Skolens kreative gren. Du får rig mulighed for at prøve kræfter med dine kreative ideer, og du får hjælp til at iværksætte dem. Vi lader os inspirere af tidens trends, hvad angår farver, form og materialer. Du vil lære forskellige fag/teknikker, som vil give dig grundlæggende forkundskaber, der så videreudvikles til dine egne designs.
Du får mulighed for selv at sætte præg på undervisningen, så du kan udvikle dig i det, der interesserer dig.
Innovation råder over følgende lokaler: Tekstil, kunst, metal- og keramikværksted, og undervisere er Lise Pedersen og Martin Sanders.

Keramik:
Vi arbejder med pladeteknik, der bla. kan anvendes til skåle, fade , krus osv. Vi har drejebænke og arbejder med flydeler og gibsforme. Du kan lave dine egne støbeforme og måske din egen kollektion af eks. krus. Der arbejdes med forskellige lertyper.
Kurveflet:
Bambus- og pileflet. Vi fletter kurve i form, og der arbejdes med fletteteknikker og design af egne kurve.
Filtning:
I form og også med nunofilt. Filtning af beklædningsdele og andre brugsting. Du kan også filte med nål.
Smykker:
Du vil bla. lave smukke halskæder og armbånd. Der arbejdes også med porcelæn og glas. Du sætter selv dit præg på smykkeproduktionen, der selvfølgelig også vil udspringe af, hvad der er "oppe i tiden".
Tekstildesign:
Egne stoffer, forsk. former for batik, stoftryk, hvor du selv via computer designer f.eks. dine egen t-shirts.
Dette er et lille indblik i de fag, vi arbejder med. Vi kan og vil arbejde med mange flere, og du og resten af holdet er i høj grad med til at beslutte, hvad der skal arbejdes med.

|