DM i dans for efterskoler 2020

Dm i dans 2020

Vi er igen værter for DM i dans for efterskoler 2020

Se mere her

Kære skoler med dans

Igen i år foregår ”DM i dans for efterskoler” i Midtjylland og vi håber, at I har lyst til at deltage! Til DM dystes der indenfor to kategorier; ”All style (tidligere kaldet Freestyle)” og ”Streetstyle”. Se nærmere beskrivelse under "Reglement”, som kan downloades i en pdf her.

For at deltage i DM i dans skal holdet kvalificere sig via et regionalt mesterskab, som afholdes 3 forskellige steder i Danmark. Som udgangspunkt kan man kun stille op i sin egen region.

Det Midt- og Nordjyske Mesterskab

Region Nordjylland, Region Midt- og Østjylland, Region Midt- og Vestjylland
Afholdes på BGI Akademiet den 25. marts 2020


Sydøstjyske og Fynske Mesterskab

Region Syd og Sønderjylland og Region Fyn
Afholdes på Vejle Idrætsefterskole den 2. april 2020


Det Sjællandske Mesterskab

Region Sjælland
Afholdes på Gunslevholm Idrætsefterskole den 24. marts 2020

Hver skole må stille med op til to hold i hver kategori. Det er som udgangspunkt de hold som slutter nr. 1 og 2 i hver kategori, der går videre til DM. I nogle tilfælde bliver der plads til at en 3. plads kan deltage til DM også.

Prisen for at stille op til regionsmesterskabet afhænger af udgifterne, men overstiger ikke 75kr. pr elev. Der udsendes faktura efter arrangementet.

DM afholdes på Hald Ege Efterskole den 20. – 21. april 2020.

Til selve ”DM i dans” vil den første dag indeholde workshops og den anden dag selve konkurrencen. Et nærmere program vil blive sendt ud til de kvalificerede hold.

Tilmelding

Holdene til hele forløbet skal tilmelde sig her. Husk at jeres hold skal hedde: skolenavn-stilart-nr. (eks: Haldege-All Style-1)

Tilmeld dig DM i dans 2020

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage.

Senest frist for tilmelding til de regionale
mesterskaber er d. 2. december 2020.


Ved spørgsmål, som I ikke finder svaret på her på siden, bedes I skrive en mail til Daniela Cilea, Hald Ege Efterskole Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Eller en sms tlf. 29 88 12 87.

Med venlig hilsen

Daniela Cilea

PS: Hvis I går med drømme om at være værter for ”DM i dans 2021”, så giv endelig lyd fra jer. Det afgøres på læremødet under kommende DM, hvem der bliver værter næste gang (og formentligt 2 år frem). Sorø og Stevns viste sidste år interesse.

Husk at det er et krav, at man har deltaget i DM i år. Enten med elever eller bare som gæst, så man er godt klædt på til at være vært næste gang. Klik evt. her og se andres erfaringer: ”RM og DM Manual 2020” (Bemærk dog, at der muligvis justeres på formen fremadrettet. )