Sociale medier:

Instagram Facebook YouTube Twitter Snapchat

Først og fremmest mangel på dannelse.

28 september 2017

Inger Støjbergs Facebook-opdatering med et screen-shot af Vestergaards Muhammed-tegning er først og fremmest et udtryk for mangel på dannelse. Det vil jeg gerne forklare:

På Hald Ege Høj-, Fri- & Efterskole har vi i efterskolen formuleret en række mål for dannelse. Et – om man vil – målstyret dannelsesprojekt, hvor vi har formuleret 8 mål for elevernes læring og dannelsesmæssige udvikling i løbet af et skoleår hos os. Vi vil vurdere eleverne, lærerne og skolen på en skala fra 1 – 5 på, i hvor høj grad dannelsesprojektet lykkes. Så konkret vil jeg ikke gå til værks her, men på en række af vores mål scorer Støjberg påfaldende lavt. Eleverne skal på Hald Ege f.eks. i løbet af et efterskoleår

  • Være sig sin betydning for andre bevidst og lade det være bestemmende for, hvordan man reagerer i forskellige situationer.

 

Siden hvornår har vi bestemt, at ytringsfriheden er vigtigere end respekten for andre? Hvorfor denne insisteren hos Støjberg på at gøre noget, fordi at det må man godt, og så helt glemme respekten og forståelsen for andre? Der er meget, jeg må, som jeg ikke gør. Og det er helt normalt at tænke sådan i en ordentlig og civiliseret verden. Provokationer har ofte noget umodent – noget udannet over sig. Det klæder ikke ret mange.

  • Eleverne skal opleve, at det er sært livgivende at gøre noget for andre – for de andre, naturligvis men også for en selv. Og at jo mere man investerer, desto mere får man. Og at næstekærlighed godt kan defineres som det at give mere, end man behøver.

 

Hård og ukærlig retorik om skærpede krav til vores nye medborgere, stramninger der fejres med fin kage og en klar ”jo færre – desto bedre”-holdning, lader os ikke i tvivl: Vi har ikke brug for flere flygtninge? Men kunne man forestille sig, at de har brug for os. Og hvor er den vinkel i Støjbergs retorik? Dannelse er netop også at erfare, at verden er så stor, at der er plads til andre end en selv i den.

  • Eleverne skal erfare, at alt fremmed, alt det, man ikke kender til, rummer en mulighed: For at blive grebet, klogere og få sit liv gjort større og rigere. Og at den erfaring kun kræver en ting: Åbenhed forstået som lysten til at blive forstyrret, skubbet til.

 

Kan I huske, da vi sagde, at ”en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu?” Det virker helt gammeldags og ude af sync i dag, men jeg fastholder, at det godt kan være klangbund for den måde, man møder andre på – en tilgang til livet – også som samfund. Og nej – det er ikke naivt; det er livgivende.

  • Eleverne på Hald Ege skal mærke – også på egen krop og i hovedet – at det skal kunne betale sig at gøre sig umage. Og at det er godt at vide noget – sætte sig ind i ting. Bestandigt blive klogere. Jo mere man ved……

 

Her ville det være unfair kun at vurdere Inger Støjberg, for jeg oplever det som et kæmpeproblem i debatten snart sagt hele vejen rundt: At ordentlighed og grundighed viger til fordel for hurtige, populære, udmeldinger af symbolpolitisk karakter. Det er så let at have en hurtig holdning til tørklæder, bederum, svinekød i daginstitutioner osv. Og ligeså nemt er det at lave et shout-out og råbe ”ytringsfrihed” og smide al verdens pjat på sin Facebook-side.

Men har vi ikke netop en fælles opgave med at sikre nuancer og ordentlighed i hele debatten ved faktisk at sætte os grundigt ind i tingene, undersøge for og imod, læse et par bøger om emnet, gå ind i dybe samtaler og virkelig lytte til dem og det, man ikke sådan lige forstår i første omgang? Altså: Åbne sig for verden og lade verden åbne sig for en. Det er i den grad også dannelse.

Snapchat