Miley Cyrus og Hald Ege har måske ikke umiddelbart så meget til fælles men så alligevel. En samarbejdspartner har nemlig fortalt: “Jeg har aldrig mødt nogen, som i den grad var parat til at arbejde, arbejde, arbejde, arbejde, til hun fik det gennemført. Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor afsindigt drevet hun er og bare knokler og knokler. Det er helt uhyggeligt indimellem”(WA, 16.10.15).
Det er livsbekræftende nyt og noget, vi skal huske på Hald Ege. Der er altså ikke nogen lette veje, tingene kommer ikke af sig selv, og ingen appelsiner falder af sig selv ned i nogen turban. Der skal arbejdes. Hårdt. Sammenbidt. Igennem. Og man skal, skønt det lyder skolemesteragtigt og meget gammeldags, lære at gøre sig umage og være omhyggelig. Det er også præcist det, vi gerne vil have, at eleverne indser i faget “Humanitær Innovation”: At uagtet hvor god en ide synes, og hvor god man i øvrigt er til at pitche den, kommer man ikke uden om, at man skal arbejde som en lille hest, hvis der skal være den mindste chance for at få ideen ført ud i verden, ud i livet.
Og så kan popstjernen Cyrus lige pludselig godt tjene som forbillede. Og det er egentlig helt rimeligt, at det er sådan. Men noget vi skal minde hinanden om og hjælpe hinanden med, så vi lige præcist synes, vi lykkes med noget og får det bedste frem i hinanden. Det bedste frem i hinanden, ja.