Kom og oplev

atmosfæren

Book rundvisning

Next Level Adventure

Noget af det mest triste, der er fulgt i kølvandet på Covid-19 har været en ny og umiddelbart mere legal nationalisme: Vi har i det væsentlige kun være optaget af egne stater; hvert enkelt lands måde at tackle epidemien på osv. Grænserne er igen blevet grænser for vores interesse og omsorg, og statsministeren siger selv, at hendes opgave først og fremmest er at passe på danskerne! Verden er blevet lukket og lille; vi rykker sammen og passer kun på de nærmeste!

På Hald Ege Fri- og Efterskole – min arbejdsplads - vil vi gerne med filosoffen Hannah Arendts ord undervise i verden på en sådan måde, at eleverne får lyst til at tage ansvar for den. Helt konkret tager vi både friskolens 9. klasse og hele efterskolen med hvert år til Vestafrika: Sierre Leone eller Ghana. Men en sådan dannelsesrejse virker på mange måder helt ude at sync, når det så mærkbart clasher med den egenrådighed og faktisk også grådighed, der hersker, når epidemier skal bekæmpes:

Mange vestlige lande svømmer i vacciner og mangler – og efterlyser – folk, der vil stikkes i. Der flirtes med ideer om vaccinepligt. I flere lande i Afrika er der i den grad katastrofalt mangel på vacciner. Nogle steder er nærmest ingen vaccinerede!

Tom Jensen skriver fint i lørdagens leder i Berlingske, at ”jo mindre immunitet, der fortsat er rundt omkring i den tredje verden, des større er risikoen for, at nye, bekymrende varianter opstår og lynhurtigt breder sig til hele kloden”. Det har han ret i (skønt den aktuelle Omikron angiveligt opstod i Sydafrika, der rent faktisk har masser af vacciner liggende klar).

Der vil helt sikkert i nogle af disse lande opstå varianter netop pga. vaccinemangel. Og vi vil komme til at mærke dem. Der har simpelthen ikke – som også WHO har begrædt – været fokus på at få vacciner til de fattigste lande men i højere grad og næsten kun at sikre de rigeste lande mulighed for 3. stik, stik til de mindste børn, reservelagre osv.

Men det også et uskønt argument for at interessere sig for og sikre de fattigste lande flere vacciner: Vi skal ikke først og fremmest være optaget af det for vores skyld men for pokker for befolkningernes skyld i disse lande (som Jensen da også er inde på). Og kommer dette fokus så også os til gode, er det en sidegevinst. Men kun det!

Omvendt køber jeg i den grad argumentationen, hvis det er det, der skal til for at problemstillingen finder plads i Berlingskes leder, og for at vi løfter blikket og kigger ud i verden med bekymring og lyst til at hjælpe økonomisk, få udrullet vaccinerne globalt, stille krav til vaccineproducenterne og i det hele taget tage dette ansvar på os. Så er det fint med mig og motivet ligegyldigt.

Håndteringen af Coronaen i mange vestlige lande - og i hvert fald i Danmark - har stukket en kæp i hjulet på det internationale udsyn, jeg synes, verden med al tydelighed skriger på. Netop også i en tid, hvor vi helt konkret oplever, at vi gensidigt er afhængige af og forbundne med hinanden. Og det er netop også derfor, vi skal være vores betydning for hinanden bevidst. Ikke kun, når smitte skal forhindres men menneskeligt på kryds og tværs af landegrænse og verdensdele. De fattige landes befolkninger har lige så meget ret til vacciner, som os andre. Det skal vi tage ansvaret for!

 

Jeg er jo af den overbevisning, at vi er den bedste efterskole i landet. Det er jeg ret sikker på, faktisk. Og så skylder jeg vel også at dele hemmeligheden med jer: Hvorfor er vi så gode? 

Her kommer svaret: Det skyldes lærerne. Punktum. Der findes mange forskellige mennesker i verden, men intetsteds så forskellige som på vores lærerværelse. Hold nu op, hvor stikker de i mange retninger, og jeg helt sikker på, at det netop er mangfoldigheden, der i vores egne øjne jo (jeg ved det godt) gør os til noget helt særligt og gør os specielt gode til at lave værditung og levende efterskole, som den skal se ud på Hald Ege.

Her har vi f.eks. en del tidligere prof. sportsudøvere (dem er der mange af), som har haft en karriere indenfor deres sportsgren og nu vil dele ud, udvikle og danne: En kom f.eks. til landet fra Bosnien som flygtning, en som fodboldstjerne fra Ghana, nogle med en bemærkelsesværdig trænerkarrierer bag sig, en butiksslagter fra Liverpool, en fysioterapeut, akademikere m.fl.

Altså: Først og fremmest mennesker, der ikke er belastet af et pensum fra seminariet men med en passion, en historie og et engagement i at give noget videre. Tænk, hvis vi kun måtte ansætte læreruddannede i de frie skoler: Hvilket fald og tab af muligheder. Vi går hårdt efter mennesket.

Men så har vi jo da heldigvis også de læreruddannede, der også stikker i alle retninger, men som dog er fælles om at kunne bidrage med professionalisme og faglighed i den boglige undervisning og faktisk være forankrede i teorier, når vi laver undervisning & samvær, og det er jo det, vi gør.

Fagnørder – både bogligt og i sportsfag – med reflekteret tilgang til samvær. De nyder en vis autoritet på lærerværelset og med rette, for man skal jo ikke være blind for, at efterskolelærerjobbet også er et fag, man skal kunne. Det kræver færdigheder og udelukker jo ikke – kan vi se – at man samtidig kan have en lidenskab eller to, der vidunderligt folder sig ud på en efterskole. Jeg drømmer ingenlunde om et lærerværelse uden læreruddannede.

Men den dynamik – og det liv – lærernes diversitet skaber, er ikke bare fint og sjovt men hele grundlaget for, at vi kan udvikle skolen med nysgerrighed og højt til loftet. Og at vi ikke stivner i vores endelige form. Det giver energi, gode diskussioner og har en skøn friskhed over sig.

Få ting giver sig selv hos os. Heldigvis. 

”Fint nok. Men har de så den rette efterskoleånd?”, er jeg af til blevet spurgt. Okay. Vi har ikke et lærerværelse af born believers. Udgivelsen af den nye Højskolesangbog er røget hen over hovedet på de fleste af dem, og hvis ikke er tanken nok: Ro på, det er bare en sangbog. En af vores lærere på cykellinjen kaldte en gang på TV højskolesangene for salmer. Argh..Men det betyder ikke, at det er op ad bakke med ham. Tværtom. Det bliver netop en anledning til, at vi hele tiden skal have traditionen og værdierne i spil og gode samtaler om, hvad en efterskole er og skal være. Det gør os ikke urene og famlende men mere åbne og ydmyge, siger jeg lige stolt der.

Vi bliver derfor netop ikke så efterskolehellige men forsøger hele tiden at være i samtale - og i den grad også af til kamp - om, hvad der er god efterskole, hvad der menes med dannelse, må vi være elitære, skal vi det, hvad vi vil med vores værdier og dannelsesmål, hvad der forstås med hovedsigtet osv. Hvor pokker det handler om!

Samtalen om det holdes nemt levende og i bevægelse hos os, fordi det ikke ligger blodet hos så mange af lærerne, der jo også kommer fra hele andre verdner – planeter.  Så ja – lærerne har i den grad den rette efterskoleånd.

Måske ikke fra dag 1  efter ansættelsen. Det tager lidt tid, men når den er der, så er den der frisk og erfaret som en slags nyforelskelse i skoleformen. Måske fordi efterskoleånd er så stærk, at når man møder den, så overgiver man sig. Man falder pladask for den. At man simpelthen ikke kan være en del af kombinationen af faglighed og hjemlighed, rammer og frihed, dannelse og færdigheder, uden at overgive sig til sidst.

”Hvor forskellige må man da så være?”, var der en gang en kæk konsulent, der spurgte os på en pædagogisk dag. Men spørgsmålet er mærkeligt forkert: Problemet er snarere, hvor meget man må ligne hinanden? Og det må man faktisk slet ikke, hvis man vil udvikle andre, flytte og udfordre  hinanden, trække hinanden hen til steder, man ikke kan komme på egne hånd og være attraktive samtalepartnere. Og det er det, vi vil.

Hvornår er vi så i Zen? Er der så slet ikke noget, vi nærmest i ro er enige om: Jo da. Kærlighed til unge mennesker og rummeligheden overfor eleverne (fordi vi har den til hinanden – ikke for at bære over med, men udvikles ved) samt lysten til at ville eleverne noget. Og så den helt klare fornemmelse af, at verden ville savne Hald Ege, hvis vi ikke var her.

Kære elever – kære årgang 2020/21.

I løbet af efteråret, var der flere og flere af jer, der med et på en gang frygtsomt og håbefuldt blik i øjnene spurgte: ”Tror du, vi alle bliver sendt hjem – at efterskolen lukker ned?”.

Og som julen nærmede sig, blev det mere og mere sandsynligt. I Højskole10. sagde jeg, at jeg ikke rigtig vidste det mere, hvorpå Anthon sagde: Kan man overhovedet regne med, hvad de siger? Hvad I siger? Kan man overhovedet regne med noget mere? Kan man overhovedet stole på noget?

Og I blev i den grad sendt hjem, mistede vel 11 uger af jeres efterskoleophold og sad så der på værelset buret inde som uskyldigt dømte. Jo vist havde vi haft et efterår sammen med et par hele eller delvise nedlukninger, men vi ved vist alle, at der hvor det skulle peake, blev det uvist, om I måtte komme.

Og så kom I igen: Fra da af, blev alt hvad der kunne lade sig gøre – alt hvad I så måtte og vi kunne sammen – dyrebart og vigtigt. Det gav en hel særlig intensitet. Dels fordi I godt vidste, at I – sammenlignet med mange andre i samfundet – måtte meget. Men også fordi, det føltes som om, det var på lånt tid: Bliver vi snart sendt hjem igen. Det dirrede hele året.

Kære elever. I var fantastiske til at være i netop den usikkerhed.

Det gjorde ondt – helt ind i knoglerne – når vi aflyste: Ghana, Kbh. turneringer, løb, mesterskaber, hvor I jo havde banket dem alle sammen; både på færdigheder og charme. Mest ondt – i hvert fald direkte og stadig husket – gjorde vist en elevfest, der vel blev aflyst lige da, bussen skulle komme.

Men 3 ting kendetegnede jer i de situationer og i hele efterskoleåret:

1. Hold nu op, hvor var I gode til at anerkende, at det var sådan det var. Værdige men skuffede. It is what it is. Så er det sådan, det er. Bedre end mange andre var I til at tackle den modstand – måske endda lidt bedre end os og jeres forældre nogle gange. Det var rørende at se.

2. Og så var I optagede at, hvad vi så kunne i stedet. Da vi på Zoom endelig skød Afrika-turen ned og introducerede Skallerup som erstatning, gik der ikke en time, før jeg fik forslag fra nogle af jer til, hvad man så kunne ved Vesterhavet. Da Kbh. ikke var inden for rammen af, hvad vi måtte, kom I – og her også jeres forældre – men forslag til, hvad vi så ku.

Og I tog imod, ville gerne og foldede jer – og dermed hele efterskoleblomsten – helt ud, f.eks. i weekends, til ”Den gyldne Sko”,24 timers-løb, Lalandia, festivalen og her i den sidste uge. Whou.

Det er ikke tilfældigt, at vi taler om Galla-festen, som den bedste, vi har oplevet i lang tid. Der viste I,

hvor meget I ville det;

Hvor meget I ville en efterskoletradition på Hald Ege.

Og mest af alt: Hvor meget I ville hinanden.

Den ordentlighed og kærlighed, hvormed I hyldede hinanden til de her kåringer, var mærkbar. I har godt nok en godhed for hinanden. Tak for det.

Og som den 3. ting fortæller lærerne, hvor gode I var til rent faktisk og udtrykke en taknemlighed. I ku godt se, at lærerne lagde sig voldsomt i selen, for at I skulle have det bedst mulige ud af jeres efterskoleliv. Det muliges kunst. Og det udtrykte mange af jer. Og i det hele taget kunne vi mærke en dybfølt glæde, ydmyghed og taknemlighed, når vi gjorde det, vi ku og måtte. Tak for den. I tog ikke ting for givet men var glade for det, I så fik!

Så det er 3 ting, vi vil huske jer for, som I har i jer, og som I kan sammen:

  1. Visdom til ikke at ærgre sig alt for meget over det, man ikke kan ændre men bare acceptere det.
  2. En lyst og evne til at få det bedste ud af nye muligheder. I ville have – og fik dermed – meget ud af lidt. I puslede ting på plads i hovedet og fandt noget i jer selv, der gav jeres efterskoleår mening og retning. I kan om nogen ligge på en græsplæne og kigge ned i stjernerne…
  3. Og så den her for jer helt særlige taknemlighed, som vi mærkede. Glæde over det, vi ku. Og ikke så bange for at sige tak eller udtrykke det på anden vis.

3 måder at forhold sig til livet på, som I i den grad, behersker.

Så kære Anthon:

Kan man overhovedet regne med noget mere – stole på noget?

  1. Vi har lært, at der netop er noget, vi kan stole på/regne med.

Man kan i hvert fald regne med sådan nogen som jer. Jeres tilgang til livet. Jeres lyst til at ville hinanden. Og jeres fine, reflekterede evne, til at komme igen. Også når det er svært.  

På den måde blev noget af det værste ved jeres efterskoleophold måske det bedste. Den erkendelse det gav jer, og det I så gjorde med den erkendelse. Og det var vel lige præcist det, som Mille og Noah i den smukkeste tale ever på Hald Ege til Gallafesten, sagde. Og deres fine tale er i den grad hele inspirationen til min her. Mille snakker også, om at I var sammen. Uanset, om det var noget, I gjorde. Eller det var noget, I ikke gjorde – valgte ikke at gøre. Så var I sammen om det; I aftalte det. I aftalte f.eks. at give den gas til Scarlett Pleasure forleden.

Tak for jer. Men, og det vil vi også sige:

Bliv nu ikke for gode til det her. Bliv i hvert fald ikke for gode til at finde jer i at lade jer nøjes med. I skal ikke lade jer nøjes med noget.

Og vi vil vældig gerne minde jer om, at livet ikke er at sidde en hel vinter på sit værelse, og glo ind i skærme og høre voksne påstå, at Zoom og Teams kan noget. Det kan ingenting. Færdig. Livet er heller ikke at nogle skal bestemme, hvor mange man må se, hvor man må gå hen, og om man må røre ved hinanden. Og at man 2 gange om ugen, skal putte noget op i næsen. Det er ikke sådan noget, der er almindeligt, at en stat skal bestemme. Vi har været i hel crazy undtagelsessituation.

Mød hinanden med tillid og kærlighed – ikke forbehold og mistro. Mød ikke andre, som om de er smittede med noget som helst.

Lev ikke livet efter noget forsigtighedsprincip: I skal ikke have kontrol over noget som helst. Tag fejl, forkerte beslutninger og omveje. Kast jer nysgerrigt og glubsk ud i det hele.  Husk at det er bedre at elske verden, end at beherske den.

Landstræner Kasper Hjulmann sagde på det første pressemøde efter Eriksens kollaps, at livet består af meningsfulde relationer. Det er det, det hele handler om: Relationer. Det er vigtigere end karakterer, fodbold osv.: Livets mening er at indgå i kærlige relationer med andre.

Mærk hinanden og verden, rør ved hinanden og lad ingen afstand komme imellem jer. Og det udtrykkes netop bedst ved helt fysiske begreber. Har I ikke fået det endnu, så håber vi snart, at I alle får lus, fnat eller sugemærker. Det er nemlig tegn på, at alt er godt igen - er lige som det skal være". Som digteren Benny Andersen siger: ”Bid livet i låret”. Eller TV2s Steffen Brandt: ”Kys det nu – det satans liv. Og grib det, fang det, før det er forbi”.

Et mærkeligt år – et år, der kan mærkes – er nu forbi. Det er en Mærkedag i dag. Det er, når man er ved at miste ting, at man opdager tings betydning: Hvor dybe og vigtige ting føles, når man siger farvel til dem. Jeres efterskoleår er nu forbi.

Livet er som sådan uden mening. Meningsløs. I skal selv skabe meningen og bestemme jer for, hvad der skal have jeres opmærksomhed: Få nu året til at vare. Bevar hinanden og det I så. Put noget i en kasse og sørg for, at det får evig betydning. Pas på de tætte venskaber, I nu mærker, I har.

Og I har jo hinanden. Enten helt konkret som venskaber, der varer. Eller fordi, ”at evigt ejes jo kun det tabte”. Og så har i Hald Ege. Og det vil glæde os, hvis i lige skænker os en tanke nu og da. Og måske synger:

”For altid – åbenbart – vil Hald Ege bo i mig.

Det lyser ud af mig; om jeg vil det eller ej.
Anderledes, åbenbart, leder stadig efter svar
Hvor går man hen, når man er fra Hald Ege af?”

Kære årgang 20/21.

I er det bedste elevhold, vi nogensinde har haft.

Tillykke med translokationen.

På vores efterskole går udenlandsturen til Vestafrika: Sierra Leone eller det nordlige Ghana. Det er en dannelsesrejse, hvor alle 200 elever rejser ud og kommer hjem forandrede; får set og mødt noget umiddelbart fremmed, der griber dem og giver dem nye perspektiver på og refleksioner over både verden og deres eget liv. Ret vildt og meningsfuldt at være en del af og samtidig et helt tydeligt udtryk for vores værdier.

Derfor er det godt nok ærgerligt, at turen i år er udfordret pga. Corona. Ikke kun fordi eleverne går glip af en stor oplevelse (oplevelser har ikke nødvendigvis stor værdi), men som det fremgår, fordi turen i højere grad er så stor og væsentlig en del af vores dannelsesprojekt på Hald Ege og en klar konkretisering af, hvad vi præcist vil de unge mennesker!

Men det er nærmest som om, at det på forhånd er vedtaget, at Afrika er et lukket kontinent at besøge længe endnu. Når først Corona rammer Afrika, vil de dø som fluer, og der vil være lig i gaderne. Forestillingen om, at det er i Afrika, Corona kulminerer og når de videste højder, er vi mange, der har haft og låst os lidt fast på.

Det sker bare og heldigvis ikke. Antallet af registrerede Corona-tilfælde er lavt og kan selvfølgelig hænge nøje sammen med antallet af testede, men dødsfaldene er påfaldende få – pt. under 40.000 og dermed lavere end i hele Storbritannien. Og selv når man tager højde for usikkerheden i dette tal og de sikkert flere, ikke-rapporterede dødsfald, er Afrika det mildest ramte kontinent.

Grundene til, at der dør så få i Afrika med Corona, kunne være nogle af disse:

  1. Afrikanerne er meget unge: Under 5% af befolkningen syd fra Sahara er over 60 år gamle (i Europa er det ca. 25%).
  2. Forekomsten af risikosygdomme (i forhold til Corona) som diabetes og hjertekarsygdomme er meget lav.
  3. Flere års træning i at bekæmpe infektionssygdomme (malaria, gul feber, hepatitis mm.) har måske skabt et stærkere immunsystem.
  4. Den tørre, varme luft, som vi f.eks. kender den fra Nordghana, gør det vanskeligere for virus at sprede sig.
  5. Decentralt passes og bor de ældre i små huse hjemme hos familierne. De stuves ikke sammen på centre, der netop kan være rene smittefælder for svækkede ældre.

Ovennævnte er jo enormt generaliserende i forhold til et stort kontinent men kunne give mening i forhold til de to vestafrikanske lande, vi har som destinationer for vores dannelsesrejse.

I Sydamerika og landene nord for Sahara er dødsfaldene vel at mærke ligeså høje som i Europa, men der er der netop også tale om mere velstående lande, hvis livstil - og dermed også livstilsygdomme - i højere grad ligner de europæiske landes (plus tuberkulose i Sydafrika f.eks.).

De indirekte følger og tabstal  i det centrale Afrika er dog fortsat det virkelige og største problem: Her er ingen hjælpepakker til de små virksomheder, der lider som følge af de nedlukninger, Afrika ansvarligt i den grad har iværksat. Dertil kommer knaphed på medicin samt teenage-graviditeter,  ungdomskriminalitet mm. der følger i kølvandet på bla. de lange perioder, hvor skolerne er lukkede. Ofte er skolerne jo netop en slags beskyttelse for de unge mennesker. Så budskabet er ingenlunde, at Afrika ikke er ramt, og Coraonaen blot er en mild influenza men dog, at det mest frygtede scenarie omkring antallet af døde lykkeligvis ikke er blevet en realitet.

Nu er det jo så ikke lille Hald Ege, der kommer til at bestemme,  om vi på forsvarligt vis kan foretage vores dannelsesrejse til Ghana i år. Vi følger selvfølgelig Udenrigsministeriets anbefalinger og tager ingen steder, hvis det ikke er og føles trygt.

Men vi tillader os alligevel en forsigtig optimisme: Ikke kun fordi det går bedre end frygtet i Afrika, men også fordi, at det jo må påvirke statens rejseanbefalinger og lyst til at åbne mere af verden op, så unge mennesker snart igen kan mødes på kryds og tværs af kulturer & kontinenter og udveksle liv, være åbne og nysgerrige – lære og få lyst til at tage ansvar for verden! Vi er klar, kan sagtens testes både før og efter, så vi ikke bringer noget med (måske paradoksalt nok den største fare) eller tager noget med hjem. Men igen: Måske vil jeg det for hårdt og har mistet sund realitetssans. Eller?

(tak til Gunver Lystbæk Vestergårds fine artikel: ”Efterlysning: corona i Afrika”, Weekendavsen, 09.10.20)

Vi plejer da at have rimeligt styr på det liv der. Vi har vel vænnet os til i et moderne samfund – helt eller delvist – at kontrollere det meste; planlægge for derefter at glæde os til noget, vi ved, der kommer; fryde os over en udvikling, vi har sat i gang og som lykkes eller en plan, der er lagt og som følges og føles som noget, der bare spiller og klapper. Vi vækster, skalerer, optimerer og accelererer. Vi kender det meste, for vi har selv skabt det. Der er styr på lortet.

Problemer kendes, men som noget, der kan knuses, når vi har kæmpet med det. Noget vi skal tage fat i og overvinde. Bjerge skal bestiges, eksamener bestås osv. Vi kalder så problemerne udfordringer, for at de skal være noget, vi kan handle os igennem, overvinde, lykkes med. 

 I det hele tager møder vi verden med det, som sociologen Hartmut Rosa (og det er Rosas tanker, der er klangbund for denne klumme) kalder erobrerens aggression, som bedst forklares med en gammel CV Jørgensen-tekst (Lidt til og meget mer):

”Der er ikke den genstand

på hele kloden du ikke vil kunne begære

du vil eje besidde & ha' alt

ja det ku' knapt nok være meget værre”

Den form for tilværelsesforståelse fører ikke nødvendigvis til tilfredshed eller for den sags skyld lykke i livet. Tværtom:  Verden – livet - kommer os ikke af den grund i møde men trækker sig faktisk snarere tilbage; lader sig netop ikke kontrollere og styre.  Den affortrylles. Mister mening og bliver måske – paradoksalt nok – Den Store Skuffelse.

Men der, hvor verden så til gengæld kommer os i møde og i den grad kan mærkes med mening og anfægtelse – den vil os noget – er, når der faktisk sker noget, vi netop ikke har planlagt, regnet med og forudset. Når vi bliver ramt af noget ukontrollerbart, vi hverken havde set komme eller ønsket og ikke umiddelbart har redskaber eller begreber til at komme overens med. Når vi er ude af vatter. Det kan være en forelskelse; det kan være pludselig død. Stort & småt. Og det kan være en pandemi.

Corona-pandemien er på mange måder jo netop et udtryk for noget helt og aldeles ukontrollerbart, der i den grad kan mærkes. Verden kommer os i møde – vil os noget – og vi ved snart ikke hvad. Den – og de konsekvenser i form af nedlukning, isolation, begrænset nærvær osv., der følger med den, kan ikke lige overvindes og nedkæmpes. Vi kan ikke rigtig komme overens med den.

Vi må i stedet være ydmyge, bruge alt vores musikalitet og lytte varsomt til, hvad pokker der sker, og hvad vi skal; være varsomme og træde i en ny forbindelse til verden. Vi skal være i resonans, som Rosa udtrykker det, hvilket vel bedst kan oversættes som at være i genklang med verden.

På samme måde bliver resonans så netop løsningen på det moderne samfunds følelse af fremmedgørelse og affortryllelse. Når alt er styret og kontrolleret frem mod nye mål, som vi oven i købet også ofte lykkes med, mister livet den mening, det kan få igen, hvis vi formår at sætte os i et nyt forhold til verden, hvor netop det ukontrollerbare giver os mulighed for resonans. En følelse af genklang. 

Så det er vel læren af Corona pt. At der ikke som sådan skal læres noget konkret, der giver os en følelse af at opnå nye erkendelser og blive (endnu) klogere. Men snarere at tage imod med taknemlighed. Og lytte varsomt. Svare lidt. Og så lytte igen. Med ro & værdighed. Og der er jo heller ikke rigtigt noget alternativ.

Så det vil jeg så øve mig på hele denne vinter. Lige til foråret så sagte kommer, og vi får vores 200 skønne og dejlige Hald Ege-elever – og med dem vores helt vidunderlige efterskoleliv – tilbage. Det er det bedste. Ubetinget det bedste.

Til sidst et lille men fremragende digt af Peter Laugesen om stoisk ro:

”Stå med en vis

værdighed i regnen

af klappen og fyråb.

Det er det mindste

nogen kan gøre”.

 

Håber snart vi ses.

Kh

Erik

 

 

 

 

 

 

 

 

På Hald Ege kan man vælge imellem at gå i 5 forskellige 10. klasser:

Højskole10.

Verdensklasse.

Sports10.

E2E.

Almindelig 10.

Vi har udvidet 10.-klasse-tilbuddet og gjort det mere mangfoldigt. Vi ønsker at tilbyde en undervisning, der i højere grad udspringer af skoleformens hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, Hald Eges egne værdier og hele vores dannelsesprojekt. Og så få det til at flugte med elevernes egne interesser, deres lyst og det de hver og en kommer med. 

Vi vil i hver klasse præsentere dem for noget umiddelbart fremmed men på en sådan måde, at det griber dem, flytter dem og trækker dem hen til nye steder, de ikke kan komme på egen hånd. Det tror vi på, vi kan – også fordi lærerne i hver klasse – og tydeligst i 3 af dem - netop er sat fri til at undervise i og formidle lige præcist det område i livet, de holder allermest af, hvorfor først og fremmest dette – lærerens lidenskab - bliver grundlaget for engagementet, energien og meningen i klassen. Eller på en anden måde: Vi vil lave rigtig efterskole, hvor vi også i fagene gør netop det, vi er sat i verden for.

3 af klasserne afsluttes ikke med Folkeskolens prøver; de er prøvefrie. Men det er ikke det væsentlige, og klasserne henter ikke deres begrundelse i at være prøvefrie. Og vi mener i øvrigt, at prøver sagtens kan give mening og kan have stor relevans – både som en fin afsluttende evaluering for eleven men også samfundsmæssigt i forsøget på at give alle lige vilkår.

Men indholdet – det vi lidenskabeligt vil eleverne i disse klasser – er så radikalt anderledes, at det ikke flugter med en traditionel afgangsprøve, og vi må finde vores egne måder at evaluere på i form af nye svendeprøver, pitches, eller hvad ved jeg.

Væsentligt i udviklingen af de nye klasser har også været at sætte os tungt på indholdsdelen. Vi vil eleverne noget her – der er ikke kun tale om form, og vi vil for alt i verden ikke lave disse halvsjaskede projektklasser, der netop først og sidst defineres som prøvefri (og det kan jeg tillade mig at skrive, for vi har selv været der). Ambitionerne er større: Det der arbejdes med i klasserne skal være noget og nok i sig selv: Det skal ikke være et middel til noget andet. Det skal have iboende værdi.

Skulle det så alligevel være et middel til at opnå noget andet, må det være erkendelser i forlængelse af vores dannelsesmål: Vi vil undervise eleverne i verden på en sådan måde, at de får lyst til at tage ansvar for den, gøre mere end man behøver, være optagede af, om alle har det godt, være sig sin betydning for andre bevidst, gøre sig umage osv. Altså alt det, vi på Hald Ege er sat i verden for.

Og så tænker vi da, at disse helt særlige 10. klasser sagtens kan være særdeles relevante og brugbare i forhold til kommende uddannelser: At eleverne både udvikler skills, mind-sets, tilværelsesforståelser, måder at angribe opgaver på osv., som de direkte kan bruge i det videre uddannelsessystem.

Man kan selvfølgelig stadigvæk først og fremmest vælge at gå i en almindelig 10. klasse med pensum & fag som i Folkeskolen. Fagene er dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik. Året afsluttes med Folkeskolens 10. klasses-prøver.

Det kan både fagligt og i forhold til kommende ungdomsuddannelser give rigtig god mening at vælge at gå i en almindelig 10. klasse: Man arbejder videre men den faglige udvikling i velkendte fag, hvor man kan forædle og forbedre sine kompetencer i forhold til 9. klasse.

Men giver en almindelig 10. klasse ikke rigtig mening, er der 4 alternativer, som vi forventer os meget af og glæder os til at folde ud og forædle. Her er de beskrevet mere detaljeret for mere konkret at give en fornemmelse af, hvad vi vil og tænker; hvordan vi arbejder:

 

HØJSKOLE10.:

få en miniuddannelse i projektledelse; 

blive klogere på, hvordan verden er skruet sammen;

udvikle lifeskills som kreativitet, åbenhed og livsduelighed;

lære om hvordan man kan tage et ansvar for sig selv, verden og fremtiden og få mere at

vide om Afrika.

HUMANITÆRT IVÆRKSÆTTERI:

Hvordan skaber man noget nyt, der skaber værdi for andre? Du lærer at ideudvikle, pitche og bruge din fantasi til noget brugbart og meningsfuldt.

FILM, KUNST OG BØGER:

Du vil se og opleve forskellige former for kunst inden for bla. litteratur, film, musik og malerkunst. Du skal selv undervejs skrive, male og/eller lave små film for at udvide forståelsen for, hvorledes det kunstneriske sprog afkodes og fortolkes. Afrikansk kunst, litteratur, dans mm. vil selvfølgelig indgå men ikke kun.  

FNS VERDENSMÅL:

Der undervises i FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi arbejder med facts og tegn på, om det går ”den rigtige vej”. I grupper vælger I selv et mål og et bud på, hvordan det kan nås. Dine skills fra Humanitært Iværksætteri kommer i spil her.

PROJEKTLEDELSE:

Hvordan leder man et projekt? Hvordan kan man overskue og strukturere det? Du vil få lyst til og tro på, at du kan stå i spidsen for et projekt, der giver mening. Vi prøver forskellige former for ledelse af, og du finder din ledelsesstil og -rolle. Hvad virker? Hvordan og hvorfor virker det? Osv.  

IDRÆT, TEAMBUILDING OG BEVÆGELSE:

Fordi det er fedt og sjovt. Vi skal lave forskellige idrætslige aktiviteter, der næsten alle har fællesskabet som mål, men som også kan bruges som teambuilding, ice-breakers, tryghed, fællesskab, alternative sportsgrene, lege eller blot det at få sig bevæget og have det sjovt sammen.

Du skal ikke til prøve og får ikke karakterer. Men vi evaluerer løbende, og året afsluttes med din egen Svendeprøve i Humanitært Iværksætteri/Projektledelse – en større opgave, hvor du prøver det af, du har lært. Opgaven indgår i den samlede udtalelse, du får fra højskoleklassen.

 

VERDENSKLASSE

med fokus på krop, sundhed, design og teknologi er til dig, som er interesseret i at

  • Skabe og udforske fremtiden.
  • Studere menneskets krop og sundhed.
  • Forstå verden og dens strukturer.
  • Forsøge at løse udfordringer og arbejde med ”hands-on” metoder.
  • Få en miniprojektlederuddannelse.
  • Arbejde med bud på tiltag til FN’s 17 verdensmål
  • Humanitært iværksætteri
  • Være nysgerrig og ville vide!
  • Komme på relevant studietur til f.eks. København.

GRUNDLAG

Verdensklasse er et prøvefrit 10. klassestilbud for dig, der vil prøve kræfter med en anderledes og ambitiøs måde at udvikle hinanden og verden på.

UNDERVISNINGEN

I undervisningen kommer du til at arbejde med en videnskabelig tilgang til krop, sundhed, design og teknologi og verdensmålene. Du skal arbejde med ”hands-on”-tilgangen, hvor undervisningen kommer ud af bøgerne og ud i verden. Undervisningens indhold svæver over matematik, fysik/kemi, biologi, materielt design, lidt billedkunst og lidt engelsk.

KROP OG SUNDHED

  • Du bliver klogere på kroppens fysiologi, muskler, skader, livstil, behandlingsformer og vi skal arbejde med at teste kroppens fysiske ydeevne med moderne udstyr og meget andet.
  • Du møder i laboratoriet kemien i vores mad, udforsker celler, gensplejsning, DNA og bliver klog på alternativ behandling og fremtidens bæredygtige levevilkår.
  • Du bliver klogere på fysisk og psykisk sundhed mennesket i verden.

 DESIGN OG TEKNOLOGI

  • Du får viden om, hvordan vi skaber, udfordrer og stiller krav til den digitale verden.
  • Du bliver arkitekt og creator på software og får et kursus til diverse applikationer til forskellige formål; herunder eks. 3D design og print, fremtidens indretning/arkitektur, foto/billede/lyd og programmering af robotter.
  • Vi kigger på verden og universet igennem den teknologi, den viden og de mål vi har og får.

STUDIETURE

Vi skal ud i verden. Vi skal bl.a. samarbejde med ’Det Naturvidenskabelige hus’ i Bjerringbro og Mercantec i Viborg. Herudover tager vi på studietur til København eller lignende.

METODER / MINDSET’ET

Vi kommer til at veksle imellem små problemorienterede projekter omkring verdensmålene og praktiske værksteder, hvor du lærer at anvende værktøjer.

Jeres forudsætninger kan være vidt forskellige. Vi er optaget af din progression og møder dig der, hvor du er. 
Til gengæld forventer vi, at du, der vælger denne klasse, er selvstændigt arbejdende, inderligt optaget af at blive klogere på en mere bæredygtig verden og besidder et ”Growth-mindset” og vitterligt ønsker at gøre dig umage - for vi kommer til at knokle.

 I vil også møde gæstelærere både i og udenfor skolen.

EVALUERING

I løbet at året får du løbende feedback på dine projekter. Og i slutningen af skoleåret skal du lave et svendestykke i ”Humanitært iværksætteri/projektledelse”, som skal præsenteres for eksterne dommere. Her vurderes jeres svendestykke i en form, der minder om ”Løvens hule” på DR.

 

SPORTS10.

Sports10 er et prøvefrit 10. klassestilbud for dig, der er interesseret i at udvikle dig gennem arbejdet med sport generelt, men også lige netop i arbejdet med din sportsgren.

Undervisning:

  • Filosofi, kultur og historie
  • Træneruddannelse/instruktøruddannelse
  • Politik og medier
  • Psykologi og identitet
  • Analyse og præstation
  • Krop, kost og fysiologi
  • Sport og fællesskab
  • Marketing

Alle feltområder tager udgangspunkt i sport og du vil i feltområderne arbejde med flere forskellige sportsgrene, dans, fodbold, håndbold, cykling, svømning, triatlon osv. Det er for dig, som er interesseret i at:

  • Forstå sportens betydning for udviklingen af den verden og det samfund vi lever i
  • Komme med i laboratoriet og arbejde med præstationsfremmende træningsmetoder i netop din sport og analysere på dig selv og nogle af verdens bedste sportsudøvere
  • Undersøge hvordan sporten bruges som en politisk scene og hvilken betydning og magt medier har
  • Undersøge og arbejde med hvordan psykologi spiller en væsentlig rolle
  • Få en træner/instruktøruddannelse som du senere kan bruge til at træne andre i din sportsgren
  • Deltage i et samarbejde med sportsklubber om at udvikle og fremme sporten i samfundet
  • Have medbestemmelse ift. den kost du får på efterskolen
  • Udvikle dig selv og andre
  • Komme på studietur til København eller lignende.

Du får en træner/instruktøruddannelse, så du er i stand til at træne andre i din sportsgren.

Du vil få et officielt bevis på din træner/instruktøruddannelse som du efterfølgende kan bruge i klubregi.

Vi skal ud i den virkelige verden og opleve og arbejde med sporten.

Vi vil tage på studietur til København, Hamborg eller lignende hvor vi vil undersøge, opleve og arbejde med sporten.

 

E2E 10.

Kan du godt lide at få nye ideer? – og se dem blive til virkelighed? – Har du brug for et skoleår med fagligt fokus?

Så er ’Efterskole til Erhvervsskole’ (E2E) måske noget for dig!

E2E 10. er et skoleår, hvor du kan dygtiggøre dig yderligere i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik; og når det bliver sommer, går du til folkeskoleskolens prøver for 10. klasse.

I dit skema vil der desuden være moduler med praktiske fag, hvor du udfolder dig kreativt og får kendskab til materialer og teknikker.

Derudover deltager du i projektet Innovations Brobygnings Opgave (IBO), hvor du

  • kommer i et udvidet brobygningsforløb over 10 uger;
  • kommer i erhvervspraktik med henblik på en IBO-opgave, hvor
  • du skal udtænke ideer og løse konkrete projekter i en virksomhed. 

Verdensmålene er en vigtig medspiller i opgaverne for vi tror på, at globale udfordringer skal løses med nære og konkrete tiltag.

Formålet med E2E er at give dig de bedste forudsætninger for at opnå tro på egne evner, blive livsduelig og ikke mindst træffe dit valg af ungdomsuddannelse.