Kom og oplev

atmosfæren

Book rundvisning

Dm i dans 2020

Vi er igen værter for DM i dans for efterskoler 2020

Se mere her

En sensommermorgen havde jeg netværksmøde på Hald Ege Fri-, Høj- & Efterskole for en række lokale erhvervsledere, og da det var midt i den smukkeste Indian Summer, havde vi rykket mødet udenfor til pladsen ved Klokketårnet.

Den morgen slog det mig, hvor unikt og helt specielt et område Hald Ege er: Smukkere kunne vi næppe sidde – midt i blandt de flotte, røde barakker med den klare fornemmelse af dyb skov – den helt særlige Hald Ege-kombination af historie og natur.

Men samtidig midt i et vidunderlig virvar af liv: Friskolens børn, der råber og leger, hundeluftere på morgentur, ansatte på vej til arbejde, forældre, der afleverer børn, 3 – 4 mountainbikere på vej ud i skoven, hjemmeplejen sussende forbi, busser, der skal hente håndboldtøser til en efterskoleturnering samt råb fra intens og ambitiøs fodboldtræning på Kunsten (vores kunstgræsbane).

Kære forældre.

Så er vi alle hjemme fra en helt fantastisk Ghanatur. Tusind tak for jeres tillid til os, så vi kunne få den gave, det var at vise jeres børn Afrika og dele indtryk og oplevelser, der har gjort noget ved os alle. Og det i den grad. Jeg er sikker på, at vi er kommet hjem forandrede, men at det måske først er noget, vi opdager lidt senere, når indtrykkene har sat sig fast.

Det er fint nok at rejse og se en masse. Se og se. Forskellighederne var godt nok til at få øje på, og fint var det at opleve så fremmedartede måder at leve på, at det næsten ikke kan sammenlignes med det liv, vi har her.

Men allermest håber vi også, at eleverne opdagede, at vi er ens. Og om ikke ganske, så at vi har en masse ting til fælles omkring drømme om og håb for et fremtidigt liv, og hvad det skal indeholde i forhold til jobs, kærlighed, livskvalitet osv. Men helt klart forskellige forudsætninger for at få drømmene til at ske og håb til at indfries. Og det er jo præcist det, der er udfordringen for en ung ghaneser.

På Hald Ege Høj-, Fri- & Efterskole vil vi noget med de 185 efterskoleelever, 140 friskoleelever og forhåbentlig snart 30 højskoleelever:

Vi vil lære eleverne om fællesskabets betydning. Dels som noget værdifuldt for dem selv: Det er, når man er en del af et mangfoldigt og forpligtende fællesskab, at det virkeligt rykker i livet: Man bliver klogere på sig selv, livet synes større og rigere, og man får lyst til at tage medansvar for fællesskabet. Både det lille fælleskab på skolen. Men også i det store fællesskab: Vi vil nemlig gerne med filosoffen Hannah Arendts ord lære eleverne om verden, så de får lyst til at tage ansvar for den. Og ansvaret er vigtigt for at forstå, hvad et egentligt fællesskab er. Det forpligter.

Derfor er vores frie skoler også først og fremmest et dannelsesprojekt: Vi vil gerne trække eleverne hen til steder, de ikke kan komme på egen hånd, og som gør dem til større – bedre – mennesker, altså præsentere dem for noget umiddelbart fremmed, der så alligevel griber dem og giver mening og retning.

Ja. Sådan var der en mor, der til ”Efterskolernes Aften” i onsdags responderede på mit lille oplæg om Hald Eges måde at lave efterskole på. Og det var jo virkelig fedt, for så kunne jeg få lov at forklare, hvordan vi synes, at det der med elite, efterskoler og dannelse hænger sammen. I hvert fald for os.

For det første: Elite. Vi – og det gælder alle efterskoler – er ikke eliteefterskoler. Vi optager eleverne i den rækkefølge, de henvender sig og ikke efter deres evner og gøren-sig-til. Men vores linjeundervisning foregår i et ambitiøst og målrettet miljø, forstået på den måde, at vi – når f.eks. fodbold- eller håndboldundervisningen går i gang – er totalt fokuserede, træner intenst og sådan gør os umage. For selv at blive bedre, få det bedste frem i hinanden og udvikle os med store forventninger til udbyttet, der på vidunderlig vis flugter så fint med engagementet. Vi vil noget med linjen – det være sig Fodbold, Håndbold, Xterra, Mountainbike, Dans eller Film.

Dejligt at høre, at der er blevet satset børnepolitisk i Viborg Kommune med en ekstra bevilling på 25 millioner kr. Fedt! Det vigtigste af alt må være at sikre alle børn i kommunen den bedst mulige skolegang. Punktum. Så allermest spændende er det naturligvis at følge, hvordan pengene skal prioriteres og udmøntes, og om det lykkes at forøge kvaliteten i det samlede skoletilbud, så det kan mærkes. Og mærkes for alle.

Jeg er leder af en fri- og efterskole og vil her vældig gerne videregive de erfaringer, jeg har fortrinsvist fra friskoleafdelingen – Friskolen Hald Ege – erfaringer, som jeg tænker fint og elegant kunne overtages af folkeskolen i Viborg Kommune. Punkterne vil kunne opleves noget letkøbte, og jeg er et friskolemenneske uden grundig kendskab til de faktiske forhold i folkeskolen. Men her er 8 nedslag set udefra og i hvert fald med et ønske om, at vores børn får den bedste mulige skolegang – et ønske, vi jo alle deler:

”Hvad laver I dernede?”, spurgte jeg min søn, der var med efterskolen på udlandstur på et dejligt feriested. ”Ikke så meget og mest det, vi også laver derhjemme, sport og hygge, du ved”, svarede han. ”Og vejret er fantastisk”.

Åh..Og på vores efterskole kender vi også til ture, hvor en af de helt store udfordringer var at nå hjem fra skituren rettidigt inden vinterferien, hvor flere elever skulle af sted igen – denne gang med deres familier på skitur; om end ikke til det helt samme sted så dog ofte til samme land, samme indhold. Dog uden statsstøtte.

Jeg under virkelig efterskoleelever skønne oplevelser med det der helt vidunderlige fællesskab, frisk luft, gode shoppemuligheder og dejligt vejr. Men det er ikke det, vi er sat i verden for. Enhver tur bør flugte tydeligt og ret ambitiøst med hele skolens dannelsesprojekt og have klangbund i skolens værdier.