Kalender
- Detaljer
Første skoledag. Hold nu op, hvor vi glæder os til at se jer
søndag den 9. august mellem kl. 14.00 – 15.00,
hvor der er indkvartering, inden vi starter i hallen kl.15.00 til et helt forrygende efterskoleår.
VELKOMMEN.
- Detaljer
Den første uge starter med intro-dage. Stille og rolig lærer vi hinanden og skolen bedre at kende. Samtidig introduceres vi for linjerne, klasserne, vanerne og rammerne. Ydermere skal 10. klasserne præsenteres for og vælge blandt de forskellige 10.klasses-tilbud, de har. Derefter går vi igang med skemaet - dog afbrud af elevsamtaler, familiegruppearrangementer osv. Den første weekend er en hyggelig bliveweekend.
- Detaljer
Alle elever er her: Vi skal bla. hygge os og give den gas på linjerne osv. Og så er der Høstfest! Alt sammen stadig for at få den bedst mulige start på dit efterskoleophold. Vi glæder os.
- Detaljer
Undervisningen slutter torsdag, den 20.08 kl. 14.30, hvorefter eleverne tager hjem, da fredag er undervisningsfri. God weekend.
- Detaljer
Indskrivningsmøde for måske-kommende elever kl. 14.00 på efterskolen. Alle inviterede er lovet en plads til det ønskede skoleår. Har du lyst til at deltage, så ring eller skriv.
- Detaljer
Efterskolens traditionelle dansekonkurence, hvor vi får set nye sider af hinanden. Familiegrupperne kæmper mod hinanden om trofæet - vandrepokalen Den gyldne Sko. Allerede legendarisk.
- Detaljer
Alle 210 elever er her i weekenden. Der er bla. undervisning på linjerne og klargøring af "Efterskolernes Dag", hvor vi er værter for ca. 600 besøgende. Det bliver stort.
- Detaljer
AFLYST GRUNDET COVID-19. TILMELD JER ISTEDET EN AF VORES INDSKRIVNINGSMØDER I LØBET AF EFTERÅRET.
Velkommen til
Hald Ege Efterskole på Efterskolernes Dag, den 27.09 ml. kl. 12.00 – 17.00.
Vi vil meget gerne vise jer vores skole og fortælle lidt om vores linjetilbud, værdier og hverdag.
PROGRAM – Meld jeres ankomst ved indgangen.
Rundvisning ved vores dejlige elever med start ved hovedindgangen. De viser jer rundt på skolen - dog grundet Covid-19 ikke ind på elevværelserne. Linjerne er i gang rundt omkring på skolen, og her kan man møde linjelærere, der gerne svarer på spørgsmål om indholdet på linjerne. Kig endelig forbi og se, hvad vi laver.
Ligeledes findes alle linjer repræsenteret i spisesalen eller rundkørslen, hvor man kan få en snak med en linjelærer, mens man drikker kaffe el. saftevand og spiser kage:
Erik fortæller i samlingssalen om skolen i 25 minutterpå følgende tidspunkter:
Kl. 12.30
Kl. 13.30
Kl. 14.30
Kl. 15.30
Kl. 16.30
Der er løbende kaffe, saftevand og kage i spisesalen.
Tilmelding er grundet Corona nødvendigt, og man får efter tilmelding tildelt en tid, så vi fordeler de mange besøgende over hele dagen. Forældre og den-måske-kommende elev er meget, meget velkomne. Vi anbefaler, at søskende bliver hjemme - ligeledes for at begrænse tryk på skolen, flaskehalse og alt for mange mennesker. Og alt sammen jo for at begrænse risikoen for smitte. Lone og Charlotte er ved hovedindgangen og svarer på det meste – herunder også spørgsmål om ledige pladser i de kommende skoleår.
Alle er velkomne, men som sagt: Tilmelding nødvendig grundet Covid-19. Meld jer til under Book en rundvisning, eller send os en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Herefter får I så tildelt en tid.
Ligeledes skal vi bede jer om ikke at besøge os denne dag, hvis I har symptomer på Covid-19.
Vel mødt.
- Detaljer
Skolernes motionsdag, som vi selvfølgelig også deltager i med en meget alternativ OL-dag, hvor gangene dyster mod hinanden i meget anderledes discipliner. En af de store Hald Ege-traditioner.
- Detaljer
Fra fredag kl. 14.30 og i hele ugen 42 holder vi efterårsferie. Eleverne møder igen søndag, den 18. oktober, hvor vi jo også har en forældre dag. Rigtig god efterårsferie, hvis I er så heldige.
- Detaljer
Forældre og elever møder denne dag til kontaktlærer-samtale, klasse- og linjemøder samt til mulighed for faglærersamtaler. Derudover til suppe, kaffe og kage. Invitation med nærmere program følger. Vel mødt.
- Detaljer
I denne uge - hele uge 44 - er alle vores 10.klasser i brobygning på ungdomsuddannelser i Viborg for at blive skarpere på deres valg af uddannelse efter efterskolen. Derudover og med samme sigte, laver de en opgave om deres fremtidige uddannelse- og/eller jobønske. 9. klasserne har et mere almindeligt skema.
- Detaljer
Denne weekend er en drengeweekend med aktiviteter kun for drengene. Vi anbefaler pigerne at tage hjem, ligesom vi anbefaler drengene at tage hjem, når der er pigeweekend. Noget er bare bedst og sjovest, når man kun er sammen med nogle af samme køn.
- Detaljer
Denne weekend er en pigeweekend med aktiviteter kun for tøserne. Vi anbefaler drengene at tage hjem, ligesom vi anbefaler pigerne at tage hjem, når der er drengeweekend. Noget er bare bedst og sjovest, når man kun er sammen med nogle af samme køn.
- Detaljer
For et par år siden kaldte vi denne uge for en teateruge. Nu hedder den performance-uge, men målet er det samme: At eleverne arbejder med et udtryk, der finder sin endelige form i løbet af ugen, og som er en forestilling værd fredag aften, hvor forældrene er inviterede. Må det blive vildt, anderledes og interessant. Vi er alle sammen lidt ude af vores comfort zone her, og det er jo godt. Mon ikke det hele ender med en form for forestilling om fredagen, hvortil alle forældrene vil blive inviteret.
- Detaljer
Dagen bruges på juleafslutning, -hygge og seriøs julerengøring, hvorefter eleverne må tage hjem på juleferie. Vi ses igen onsdag, den 6. januar 2021 fra kl. 19.00 om aftenen, hvor eleverne møder igen. Vær dog opmærksom på særlige retningslinjer i forbindelse med åbningen - herunder hvem, der må komme og hvem, der bør testes og hvornår.
Rigtig god jul og godt nytår.
- Detaljer
Forældre og elever møder i lighed med 18. oktober denne dag til kontaktlærer-samtale, klasse- og linjemøder samt til mulighed for faglærersamtaler. Derudover til suppe, kaffe og kage. Vel mødt.
- Detaljer
Åbent Hus-dage på Hald Ege tirsdag, den 23. og onsdag, den 24.02 fra kl. 18.00 - 21.00.
Tirsdag er det for evt. kommende elever, der er mest interesserede i Håndbold, Dans og MTB. Onsdag er der fokus på Fodbold, Triathlon og Svømning.
Tilmelding nødvendigt og kan ske andet steds på dette site - ikke mindst for at sikre sig en plads til et ønsket skoleår. Eleverne vil vise rundt; man kan møde lærerne på den relevante linje og få yderligere at vide om bla. Fordybelses-10.klasserne, Afrika og hverdagen.
Erik fortæller om skolen i foredragssalen kl. 18.30, 19.30 og 20.30.
Vel mødt.
- Detaljer
3 raske linjedage mandag, tirsdag og onsdag i denne uge, hvorefter eleverne må tage hjem på påskeferie.
- Detaljer
Må I alle få en rigtig god påske. Vi ses mandag, den 5.04 fra kl. 19.00, hvor eleverne kommer tilbage.
- Detaljer
Denne dag kl. 13.30 er en hel særlig dag for os, for der byder vi velkommen til og møder for første gang vores kommende elevhold - årgang 21/22. Vi glæder os. Invitation følger.
- Detaljer
St. Bededag. Skolen er lukket. Eleverne tager hjem efter endt undervisning om torsdagen.
- Detaljer
Hele denne uge er der skriftlige prøver fra mandag, den 3. maj til og med fredag, den 7. maj. Den helt konkrete prøveplan følger.
- Detaljer
I tiden efter skriftlige prøver men før de mundtlige prøver er skemaet ændret, således, at vi kun har timer med prøverelevante fag og linjer. Fag/linjedage kalder vi dem og de forløber til og med fredag, den 28. maj.
- Detaljer
Fra onsdag, den 12. maj efter undervisningen kl. 14.30 har eleverne Kristi Himmelfartsferie og må tage hjem, da fredagen er undervisningsfri. God Kristi Himmelfartsferie.
- Detaljer
Gallafest. Forberedelse hele eftermiddagen og så Den store Fest om aftenen med skøn mad, taler, underholdningen og lanciers naturligvis. Vi tror, vi møder de smukkeste unge mennesker denne aften.
- Detaljer
I ugerne 22 - 24 har vi mundtlige prøver. Elever, der ikke har prøver, skal være på skolen og deltage i prøveforberedelse om formiddagen og gode fællesskabsaktiviteter om eftermiddagen. Gode dage....
- Detaljer
Linjedag, der afsluttes med det sidste K-gruppe-møde, hvor eleverne er inviteret hjem til lærerne.
- Detaljer
Hele banden er afsted til Remmerstrand ved Limfjorden på den sidste tur sammen med to overnatninger.
- Detaljer
Translokation for årgang 2020/21. Forældre velkomne. Invitationer bliver sendt ud senere, men arrangementet starter om formiddagen. Tak for lån af jeres vidunderlige unge mennesker og rigtig god sommer til jer alle.
- Detaljer
Rigtig god sommerferie til jer alle. De næste 5 uger er skolens kontur lukket. Vores forsander Erik træffes dog sommeren igennem på 21 489279 i fald, noget ikke kan vente.