Kom og oplev

atmosfæren

Book rundvisning

Højskole-10ende

Projektledelse. Humanitært Iværksætteri. Og en hel masse andet.

Se her!

Kære årgang 2015/16

Sang: Gi os lyset tilbage.

Whou. Så er det forbi; jeres efterskoleophold på Hald Ege slut. Det er, når man er ved at miste ting, at man opdager tings betydning. Og når der er tale om et så intenst og vildt år som et efterskoleophold, skal det faktisk nærmest blive til et minde, før man rigtig forstår, hvad det gjorde ved en.

Vi vil alligevel her gøre et forsøg: Hvad gjorde vi og I ved hinanden i løbet af året? Hvad skete der? Hvad så I? Og hvad lærte I og vi på den rejse, som året jo var?

Lige da, vi var kommet hjem fra Ghana, hørte vi Lykke sige på gangen til en flok piger: ”Hold kæft, I skulle have set min lort i flyveren – den lignede kattemad”.

Miley Cyrus og Hald Ege har måske ikke umiddelbart så meget til fælles men så alligevel. En samarbejdspartner har nemlig  fortalt: “Jeg har aldrig mødt nogen, som i den grad var parat til at arbejde, arbejde, arbejde, arbejde, til hun fik det gennemført. Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor afsindigt drevet hun er og bare knokler og knokler. Det er helt uhyggeligt indimellem”(WA, 16.10.15).

Det er livsbekræftende nyt og noget, vi skal huske på Hald Ege. Der er altså ikke nogen lette veje, tingene kommer ikke af sig selv, og ingen appelsiner falder af sig selv ned i nogen turban. Der skal arbejdes. Hårdt. Sammenbidt. Igennem. Og man skal, skønt det lyder skolemesteragtigt og meget gammeldags,  lære at gøre sig umage og være omhyggelig. Det er også præcist det, vi gerne vil have, at eleverne indser i faget “Humanitær Innovation”: At uagtet hvor god en ide synes, og hvor god man i øvrigt er til at pitche den, kommer man ikke uden om, at man skal arbejde som en lille hest, hvis der skal være den mindste chance for at få ideen ført ud i verden, ud i livet.

Og så kan popstjernen Cyrus lige pludselig godt tjene som forbillede. Og det er egentlig helt rimeligt, at det er sådan. Men noget vi skal minde hinanden om og hjælpe hinanden med, så vi lige præcist synes, vi lykkes med noget og får det bedste frem i hinanden. Det bedste frem i hinanden, ja.

I de sidste par dage har der i medierne – primært på radio 24/7 og i aftes i Deadline – været stor opmærksomhed på, at der på en række nordsjællandske gymnasier er en række traditioner for lukkede fester – “puttemiddage”, hvor adgangsbilletten er udståling og skønhed (3.Gerne inviterer udvalgte 1.Gere) , og at der i skolernes navn og drevet af eleverne udarbejdes skoleblade med lister over, hvem der seksuelt har været sammen med hvem samt artikler fra studieture, hvor der detaljeret og med angivelse af navne har været tale om sexhistorier. Ligeledes har det være beskrevet overgrebsvideoer, der deles i lukkede grupper på Facebook.

Man kan nemt få en fornemmelse af, at ungdomskultur i dag er sex, og at det ikke er cool at være den snerpede type, der siger nej. Og sikkert er det, at der i denne tid sker en seksualisering af sporget.  Og det kan man nemt blive forarget over.

Whou. Vi er i gang. Og det er helt fantastisk at opleve 187 elever gøre sig umage med at forstå og gøre det, man skal, når et fællesskab med så mange unge mennesker langsomt skal til at fungere. De gør sig meget umage og viser derved, at de gerne vil det her, hinanden, skolen og os. Det er, når man ved, at man vil hinanden noget, at man lyst til at gøre sig umage. De har helt klart en fornemmelse af, at vi som efterskole generelt og det helt særlige som Hald Ege vil eleverne noget, der har betydning og som rykker.Vi kan så til gengæld i denne tid hele tiden se, at de virkelig, virkelig gerne vil det efterskoleophold, mange taler så begejstret om, men som de jo først skal til at lære at være i nu.

 

Se venligst på billedet. Det er i et dannelsesperspektiv vores udgave af en kostpyramide. Det, der er i bunden, skal man have masser af. Hele tiden. Alt det grove og nærende. Det der er i toppen er slik eller tomme kulhydrater. Det skal man faktisk slet ikke have; i hvert fald meget sjældent og slet ikke, når man godt kunne tænke sig det. Man har nemlig som udgangspunkt ikke brug for det.

Det er med denne dannelsestrekant, vi møder efterskoleeleverne på Hald Ege i en kultur, hvor vi hellere vil have masse af forventinger end regler; og hvor vi konstant forsøger at møde og se dem, hvor de er – som de er. For så derefter at udfordre, udvikle og flytte dem, så de gribes af noget andet, der forstørrer verden.

sad de der så til Nye Elevers-dag : 185 kommende Hald Ege-elever, der alle er klar til  et efterskoleophold til august. Forventningsfulde, åbne med store øjne (overskriften er et CV Jørgensen-citat) og helt med på, at det her vist kan blive det bedste år indtil videre i deres liv. Men deres store forventninger til os og skolen samt den tillid, de har vist os ved at vælge Hald Ege, gør os godt nok også meget ydmyge:

Vi er helt klar over, at det privilegium, det er at få lov til at være en del af deres liv i så stort og betydningsfuldt år i deres liv, ikke er en evig ret, vi har eller blot et sæde, man kan abonnere på år efter år; det er noget, vi skal gøre os fortjente til hvert år: Ved hårdt arbejde ordentligt at gøre os værdige til deres tillid og konstant have blik for, at det så netop bliver lige præcist så godt og udviklende et år for dem, som det overhovedet lader sig gøre.

Og vi glæder os til at lære dem rigtigt at kende. Tak for en god Nye-Elevers Dag. Det lover godt.