Kom og oplev

atmosfæren

Book rundvisning

Dm i dans 2019

Vi er værter for DM i dans for efterskoler 2019

Se mere her

IDEEN

Hele ideen om Højskolen Hald Ege – en spritny idrætshøjskole ved Viborg – har sit udspring og klangbund i de værdier og det dannelsesprojekt, vi har på de to frie skoler, vi allerede har, og som vi lykkes med: Friskolen Hald Ege– en idrætsfriskole med 140 elever fra 0. – 9 kl. – og Hald Ege Efterskolemed 180 fortrinsvist idrætselever. Alle 3 skoler – fri-, efter- og nu højskole – hviler på det samme værdigrundlag med stort set – dog aldersjusteret – dannelsesprojekt.

DANNELSESPROJEKTET

Dannelsesprojektet – det vi vil eleverne – er dette: At trække eleverne hen til steder, de ikke kan komme på egen hånd, og som gør dem til større – måske endda bedre – mennesker. Altså med en dannelsesformulering lånt af tidligere biskop i Århus Kjeld Holm: At præsentere eleverne for noget for dem umiddelbart ganske fremmed – noget de forundres over, noget, der foruroliger dem, skaber uro. Men netop at gøre det på en sådan måde, at det griber eleverne, gør noget ved dem, giver dem lyst til at vide mere, sætte sig ind i noget, undersøge – altså begribe. Først blive grebet – så begribe.

DET HELE STARTER MED ET LOGO OG ET SLOGAN

Derfor var det første, vi gjorde ved opstarten af Højskolen Hald Ege at lave et logo, hvor logoet, når der sættes et lys på det fra en bestemt vinkel, kaster et billede af Grundtvig fra sig. Vi ville være højskole. Det kom også til udtryk i sloganet: Forståelse fordrer forundring. Så var vi i gang med et tydeligt dannelsesprojekt. Det er det, vi er drevet af på Hald Ege Høj-, Fri- & Efterskole.

SPORTSFOLK OG DE 5 LINJER

Og dem vi gerne vil gøre det her ved – udsætte for dette skolesyn –  er præcist den anden lidenskab, vi er drevet af: Dedikerede idrætsfolkAmbitiøse atleter, der har sat sig et mål indenfor sporten og har lyst til at strække deres lidenskab og måske endog deres talent til det yderste. Til det yderste!

Hos os således primært indenfor sportslinjerne Fodbold, Håndbold og Mountainbike. Vi holder fast i idrætshøjskolen som en traditionel linjehøjskole; dog også suppleret med 2 andre linjer: En Mtb-tur til Amazonas (600 km i brasiliansk jungle) og en Run-fitness-linje, der afsluttes med løb på den kinesiske mur . Hald Ege er altså et højskoletilbud, til dem, der stadig har den sportslige passion og vil se og mærke, hvor langt, man kan komme under de rette betingelser i et seriøst og ambitiøst set-up. Det kunne f.eks. være en håndboldspiller, der ikke er på kontrakt men som stadig drømmer vildt om det og går hårdt efter det.  Eller et ungt menneske, der i sit sabbatår vil udfordre sig selv kropsligt og mentalt på en vild mtb-tur midt i junglen.

MESTERLÆRE

Hos os er elevene i mesterlære. Mesterlæretanken i forhold til sportsfagene giver mening på en højskole, hvor det menneskelige er meningen med det hele: F.eks.: Ansættelser af Michael Rasmussen på Mtb, Ann Grete Nørgaard på håndbold, Jonas Kamper og Steffen Højer på fodbold – enten som ansatte med tilsyn osv. eller mere løst tilknyttede – flugter præcist med det,  vi vil. Nogle af dem dygtige trænere – andre midt i eller i afslutningen af deres karriere men store personligheder med lyst til at dele ud af deres erfaringer – ikke mindst mentalt. Et dannelsesmæssigt meterlæreprojekt. Disse vel lidt kontroversielle ansættelser leverer en kvalitet og energi i både undervisning og samvær. Og de er alle med netop deres vildskab, passion, erfaringer og værdier ret tydelige højskolelærere. Lidenskabeligt optagede af at give noget videre.

LIFE-SKILLS  OG DANNELSESREJSE TIL GHANA.

Og for at få perspektiverne på plads og tilværelsesforståelsen i vatter handler halvdelen af undervisningen  jo så stadig om alt andet end sport. Med klangbund i værdierne og det omtalte dannelsesprojekt har eleverne også fag som kunst, litteratur, filosofi, verdenspolitik, psykologi og Humanitært Iværksætteri.  Og det er ikke at sætte sig mellem to stole både at være dedikeret og målrettet sportsligt samtidig med, at man er nysgerrig på den mere traditionelle højskoledel og gerne vil rykkes og se nye ting. Det er at gøre højskoletilbuddet så mange-facetteret som livet selv. Til et både-og.

VI ER EN LILLE GAVE (SYNES VI I DEN GRAD SELV):

  • For den enkelte elev, der under de bedst mulige betingelser/rammer – et slags elitært miljø – dygtiggør sig, kommer i mesterlære hos en, der er lykkedes med lige præcist det, de så gerne vil og får prøvet sig selv og sine evner af. Afklares…Men også samtidig ses og udvikles som menneske jo – (som nogen, ikke som noget) – og får øjnene op for andre fællesskaber, dimensioner og aspekter ved livet. Ubetinget og altid godt med et rigere liv og jo da også, hvis de sportslige ambitioner ikke lykkes; en vigtig pointe.
  • For talentudvikling generelt, der netop har det bedst i et efter- og højskolemiljø, fordi vi i de frie skoler er så gode til alt det andet, der netop ikke kun handler om sporten men også om dannelsen – ”det hele menneske”. Og jeg er sikker på, at talentudvikling kun kan ske ordentligt i en tryg og anerkendende kultur, hvor man er sig sin betydning for andre bevidst og derfor i stand til ordentligt og kærligt – omsorgsfuldt at tale til og tro på det bedste i hinanden – få det bedste frem i hinanden. Passe på. Træde varsomt.
  • For klubberne. Fordi vi sørger for det, der er så vigtigt: At rammerne er i orden: Fællesskabet, maden, søvnen, træningen osv. Og at der er andre muligheder i den frie tid end Netflix og PlayStation. At vi kan kræve mere af hinanden i et fælleskab. Vi har tæt, tæt samarbejde – også på fri- og efterskolen – med klubber som Viborg FF, Viborg HK og Skive FH – selvfølgelig også fordi, at de kan se, at det her kan bruges til noget i deres udvikling af spillere – både konkret håndboldmæssigt men jo også den dannelsesmæssige udvikling, der i sportens verden ofte betegnes om ”det hele menneske”.
  • For Højskoledanmark. Dælme så. Fordi vi udvider rummet for, hvad en højskolen kan og skal. Der kan være noget lidt altmodisch og fastlåst i billedet af en højskole med fællesskab, sange, hygge, fester og kærester. Gode ting jo, men det rammer ikke nødvendigvis den gruppe af elever, vi synes, vores højskole bør være der for.Mange af vores elever ville næppe have været på højskole, hvis det ikke netop var, fordi vi findes. Og vi er i hvert fald drevet af, at selve højskolerummet – højskoletanken – udvides så, så mange som overhovedet muligt kommer på højskole – hvis ellers dannelsesprojektet er i orden.  Det har de unge brug for (alle vel i virkeligheden) – det har ambitiøse sportsfolk i den grad brug for, og det har fællesskaberne og samfundet brug for.

 

NÅ. HVORDAN GÅR DET SÅ? HVAD HAR VI LÆRT PÅ DET FØRSTE LANGE KURSUS?

Hvordan håndterer vi spændingsfeltet ml. vores drøm om en højskole, vores dannelsesidealer, det vi så gerne vil og tror på – på den ene side. Og så markedet – det de unge vil, traditioner omkring talentudvikling og elite – virkeligheden – på den anden side…

Vi synes i al beskedenhed, at vi, når vi har eleverne, lykkes til fulde. Vi har haft et halvt år for fuld hammer, hvor kombinationen af sport og dannelse lykkedes. Dælme god højskole, vi lavede. Og så afkorter vi gerne Ghana-turen, så eleverne kan nå skæbnesvangre håndboldkampe.

Sportseleverne er gode højskoleelever: Deres vidunderlige dedikation, klare og dybfølte viden om/refleksion over  fællesskabets – holdets – ubetingede værdi, erfaringer med at tabe og gå hårdt efter vinde, arbejdet med sig selv, målsætninger, bristede drømme osv. kan alt sammen også konverteres over i anliggender, der har med selve livet at gøre. De vil gerne male billeder, snakke politik, forholde sig til lyrik, skrive ”sports”-digte, og vi oplever dem som nysgerrige.

Vi oplever også, at vi, når vi samtaler med måske-kommende elever, har fat i noget væsentligt.  De har altså en eller anden længsel efter mening i sig.  Uformuleret måske, men alligevel… De vil det gerne, når de oplyses om det…

Men om hele højskolekonceptet på Hald Ege har volumen nok i sig til at bestå år efter år, er vi  meget ydmyge overfor. Vi ved det simpelthen ikke. Måske forbindes ordet højskole – fejlagtigt – med noget andet og ikke relevant i den målrettede fodboldspillers opfattelse, skønt vi jo godt ved, at hold fast, hvor ville det være godt til dem! Det er i den forbindelse vigtigt, at vi strækker højskolebegrebet helt ud – udvider det så langt, som vi kan inden for loven og med klangbund i ambitiøse dannelsesprojekter og altid på en sådan måde, så det også kan fremstå som et attraktivt tilvalg og meningsfuldt halvt eller helt år for de elever, jeg her har talt om. Ikke for at lave håndboldakademi – tværtom. For at lave højskole – netop højskole – med alt, hvad det indebærer – samtidig med at de bliver så dygtige på deres felt som overhovedet muligt.

(Oplæg til Idrættens Analyseinstituts årskonference i Vejen Idrætscenter den 10. april 2018).