Kom og oplev

atmosfæren

Book rundvisning

DM i Dans 2021 aflyst

Dejligt at høre, at der er blevet satset børnepolitisk i Viborg Kommune med en ekstra bevilling på 25 millioner kr. Fedt! Det vigtigste af alt må være at sikre alle børn i kommunen den bedst mulige skolegang. Punktum. Så allermest spændende er det naturligvis at følge, hvordan pengene skal prioriteres og udmøntes, og om det lykkes at forøge kvaliteten i det samlede skoletilbud, så det kan mærkes. Og mærkes for alle.

Jeg er leder af en fri- og efterskole og vil her vældig gerne videregive de erfaringer, jeg har fortrinsvist fra friskoleafdelingen – Friskolen Hald Ege – erfaringer, som jeg tænker fint og elegant kunne overtages af folkeskolen i Viborg Kommune. Punkterne vil kunne opleves noget letkøbte, og jeg er et friskolemenneske uden grundig kendskab til de faktiske forhold i folkeskolen. Men her er 8 nedslag set udefra og i hvert fald med et ønske om, at vores børn får den bedste mulige skolegang – et ønske, vi jo alle deler:

  1. Skolelederen skal have retten til at lede i langt højere grad end nu og ikke blot med tungen lige i munden forsøge at forvalte andres beslutninger. Har man retten til at lede, har man det fulde ansvar – herunder skylden for det, der kikser og æren for det, der lykkes. Det bliver skoleledere skarpere af, og en dygtig ledelse er alt afgørende for lærernes evne til at præstere.

 

  1. På den enkelte skole sammensættes en bestyrelse, der ganske vist består at valgte forældre men jo ikke kun (forældre er pr. definition bedst til at se skolen ud fra deres eget barns perspektiv – det kendetegner faktisk gode forældre men ikke gode bestyrelsesmedlemmer). Bestyrelsen skal være selvsupplerende på en række pladser, hvor man med fordel kan inddrage lokale erhvervsfolk, skolefolk og andre, der har særlige kompetencer i og/eller meninger om fremtidens skole, dannelsesprojekter, ungdomsuddannelser mm. Visionen er at skabe den stærkeste bestyrelse for den lokale skole.

 

  1. Hver enkel skole i kommunen bør have en skarp, værdibåret profil – for min skyld gerne, således at hver enkel skoles kendetegn og DNA, som vi kender nu men mest som en fornemmelse, bliver udtryk, gjort tydelig og dermed udslagsgivende i forældrenes skolevalg. Temafolkeskoler er slet ingen dårlig ide. Hver enkel skole skal kunne og ville rumme alle men ikke være ens. Forskellige ting kan vægtes, og det, man som skole er dygtig til og optaget af, kan lige så godt fortælles højt og tydeligt til alle. Noget man er stolt af og ikke putter med.

 

  1. Stærke værdier på en skole ekskluderer ingen. Det er vores erfaring fra friskolen, at det at være værditung og netop optaget af det, har en stærk inkluderende virkning på eleverne. Der skabes en klangbund af tryghed – en sikker hånd i håndtering af sværere ting. Sådan gør vi her osv.

 

  1. I bestræbelserne på at lave god skole, må man godt lege med ord som kunder, produkter og ordrebøger, når man egentlig mener forældre, fag og antal elever. Det merkantile ordvalg (man skal ikke rutte med det) øger netop de ansattes opmærksomhed på at gøre sig umage og også gøre sig til, servicere osv.: Når jeg som folkeskoleforælde kommer til sent forældrefyraftensmøde vil jeg have et håndtryk, en kop kaffe og egentlig også lidt kage. Jeg vil ikke spises af med taler om lærernes arbejdstider, fornemmelsen af effektivisering, reformsnak og sølle 10 min afsat til en forældresamtale. Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Det er for vigtigt det her. Og hvor er stoltheden i det?

 

  1. Forældrene har ikke opgivet håbet om en god, sund madordning på den enkelte skole. Kost på skolen som et pædagogisk omdrejningspunkt, hvor man også oplever, hvad bordfællesskabet, hvor vi alle spiser godt og det samme, gør ved samværet mellem elever og lærere, kan sagtens være kernen i hele dannelsesprojektet. Det ville jeg ønske, man kunne opleve på alle skoler.

 

  1. Man behøver ikke at gå i den folkeskole, der ligger tættest på. Vores erfaringer er, at hvis der er en god skolebusordning, kører man gerne gennem byen for at være tilknyttet netop den skole, der passer bedst til sit barn, egne værdier osv. Nogle er eksempelvis bedst til sport – andre til det kreative. Det gælder både børn og skoler.

 

  1. Og endeligt: Mit største ønske, som ikke lader sig løse kommunalt, men med skal det: Skolerne skal straks forlade det målstyrrede fokus i forhold til en alt for fattig og ensrettet forståelse af faglighed og skolens mål. Men i stedet være sig sit dannelsesmæssige formål bevidst og skabe gode, aktive medborgere med blik for det fælles og med vedblivende lyst til at lære mere. Være nysgerrige. Og hov: Man kunne jo øremærke nogle af de 25 millioner kr. til skoler, der netop lokalt formulerede dannelsesmæssige mål for eleverne: En dannelse ind i det fælles og det folkelige, der skaber sammenhæng i samfundet og mening for den enkelte. Det kunne være stort.

 

Alt dette skabes i et fint samarbejde mellem den kompetente bestyrelse, dygtige skoleleder og lærerne, der nu netop kan være med til at skabe, finde på og udvikle en skole med fokus på dannelse, fag og omsorg. For det er jo netop det, lærerne kan. Som fagpersoner, der står midt i det hele hver dag.

Blev der for meget frihed i det? Friheden er selvfølgelig bundet af, hvad vi sammen vil med folkets skole i Danmark. En ramme, en hensigt, en vision. En samfundsopgave skal løses. Men jeg tror, som det fremgår, at så meget som overhovedet muligt skal lægges ud til hver enkel skole. Det skaber engagement, ejerskab, stolthed og lyst til at give den en skalle.

Lige efter nytår kom SF med et forslag om Folkefriskoler – altså folkeskoler i en særlig forsøgsordning med forældrebestyrelser osv. Jeg synes slet ikke, vi har brug for en 3. skoleform og tænker også, at ordet folkefriskole er en underlig historieløs konstruktion.

Men jeg synes, at folkeskolen kan overtage en del af friskolernes måde at tænke skole på. Ikke for at modvirke en flugt fra folkeskolen – det oplever vi jo heldigvis ingenlunde her i kommunen. Men for at blive skarpere og tydeligere – gøre sig mere umage – på den enkelte    skole og netop der skabe kommunens bedste folkeskole – lige præcist som man der stolt synes, den skal se ud. På den måde får vi alle spillet hinanden gode og får det bedste frem i hinanden. Alt sammen til glæde for kommunens børn.